Gå til hovedindhold

Find vej til skolen

Vores skole ligger midt på Holmevej - med cykelstier, skolepatrulje om morgenen, parkeringsmuligheder ved skolen og gode busforbindelser.

Rundhøjskolens adresse er Holmevej 200, 8270 Højbjerg. Vores skole ligger midt på Holmevej - med cykelstier, skolepatrulje om morgenen, parkeringsmuligheder ved skolen og gode busforbindelser.
  • Læs op

Indhold

    Rundhøjskolens adresse er Holmevej 200, 8270 Højbjerg. Vores skole ligger midt på Holmevej - med cykelstier, skolepatrulje om morgenen, parkeringsmuligheder ved skolen og gode busforbindelser.  

     

    Kort over sikre skoleveje

    Det er godt for dit barns sundhed at cykle eller gå i skole. Færdslen omkring skolen bliver også lettere, når færre børn hentes eller bringes i bil.  

    På kortet viser vi de skoleveje, som kommunen har udpeget som sikre. Læs gode råd til, hvordan du som forælder kan hjælpe dit barn til sikker færdsel på sikkertrafik.dk og børncykler.dk.

    Skolevejskort

     

    Skolepatrulje 

    Vores skolepatrulje hjælper børnene med at krydse Holmevej om morgenen. Skolepatruljen består af elever, som frivilligt hjælper de andre børn sikkert over vejen. 

     

    Busser

    Bus 2A og 17 kører lige til døren, og Rundhøjskolen har "sit eget" stoppested. Med bus 13 kommer du tæt på Rundhøjskolen (stoppested Rundhøj Allé).
    Find køreplanerne på www.midttrafik.dk eller brug www.rejseplanen.dk. 

     

    Kører du dit barn i skole?

    Vi anbefaler Rundhøj Torvet til hurtig afsætning af elever om morgenen. Herfra har dit barn nem adgang til skolen via legepladsen, og for flere af børnene vil der være kortere afstand til klasselokalet end fra vores kys-og-kør-bane ved Holmevej.

    Du skal parkere på Rundhøj Torvet, hvis du vil følge dit barn helt ind på skolen (tre-timers-parkering - husk at stille p-skiven). 

    Når du sætter dit barn af på Rundhøj Torvet, aflaster du området ved skolens indkørsel/parkeringsplads og ikke mindst vores skolepatrulje, som kommer på unødigt "overarbejde" med usikkerhed og utryghed til følge.

    Kys og kør

    Langs skolens parkeringspladser på Holmevej finder du vores kys-og-kør-bane til hurtig afsætning af elever.

    Kys-og-kør-banen er indrettet, så øvrige bilister kan komme venstre (uden)om og videre til p-pladserne. Dit barn kan via et bredt fortov komme sikkert fra kys-og-kør-området og hen til starten af passagen til skolegården.

     

    Parkering

    Skolens parkeringsplads ligger lige ved siden af skolen på Holmevej. Der er fri parkering, men der er ikke mange pladser at gøre godt med. På Rundhøj Torvet lige ved siden af skolen er der bedre plads (tre-timers-parkering - husk p-skiven).

    Hvis du har brug for at parkere for at følge dit barn ind på skolen om morgenen, skal du bruge p-pladsen på Rundhøj Torvet.

    Sidst opdateret: 27. november 2023