”Da jeg var til ansættelsessamtale på skolen i 1980, tænkte jeg: ’Det er løgn, så grimt kan man ikke bygge en skole, det kan man ikke’. Men så var der jo lyst indenfor. Og der var rart at være.”

Ordene er Helge Sørensens – lærer på Rundhøjskolen fra 1980 til 2016 – og indgår i et interview i skolens blad, Rundologien, i forbindelse med skolens 50-årsjubilæum i 2016. Helges forskellige opfattelser af henholdsvis skolens indre og ydre repræsenterer formentlig rigtig mange mennesker: Mens de synes, at Rundhøjskolens kultur er helt uovertruffen, stiller de spørgsmålstegn ved skolens udseende.

Tag for eksempel også daværende sognepræst i Holme Sogn, Thomas Jensen, som i skolens jubilæumsskrift i 1991 blandt andet lovpriser nærheden på skolen og lærernes interesse for den enkelte elev. Om bygningen skriver han i samme indlæg, at tilflyttende familier havde svært ved at forestille sig, at ”denne fabrik – den lignede jo mest af alt en større industrivirksomhed – skulle være en skole.”

Kendte arkitekter

Rundhøjskolen er tegnet af de kendte Aarhus-arkitekter Herbert Jensen og Knud Blach Petersen, som blandt andet også stod bag Europahuset, Gellerupparken og Jyllands-Postens bladhus. De vandt en arkitektkonkurrence med deres projekt, som afveg meget fra andre skolebyggerier, og som ”ikke blot var en dristig streg, men en virkelig gennemtænkt plan”, som det blev formuleret dengang.

Model af Rundhøjskolen

”Jamen, det er da også et superfedt bygningskompleks med meget forskellige rumligheder,” siger Kristian Nordheim, arkitekt og partner i Pluskontoret Arkitekter, da Rundologien i 2016 spørger, hvordan en lokal og nutidig arkitekt ser på Rundhøjskolen.

Kristian er i øvrigt forælder på Rundhøjskolen og fortæller, at skolens udseende og struktur faktisk spillede positivt ind i deres betragtninger, da de som bosiddende uden for skolens distrikt aktivt valgte skolen til første gang i 2010.

Rundhøjskolen skiller sig ud

Kan du forstå, hvorfor mange synes, skolen er grim?

”Ja klart, men hellere grim end kedelig, som jeg synes, mange klassiske skoler bygget med røde mursten kan være. De falder bare ind, hvorimod Rundhøjskolen skiller sig markant ud,” svarer Kristian og understreger, at han på ingen måde synes, skolen er grim.

”Der er noget meget dramatisk over måden, skolen er udformet på. Tag for eksempel den store idrætshal, som kan virke brutal i sin fremtoning – og så detaljen med, at man kan gå under den og ind i skolegården.”

Kristian Nordheim er forælder på Rundhøjskolen og samtidig arkitekt. Han synes, Rundhøjskolen er et superfedt bygningskompleks. Han fremhæver blandt andet idrætshallens brutale fremtoning og detaljen med, at man kan gå under hallen og ind i skolegården.

”Skolen udmærker sig derudover ved at være nuanceret i sin fremtoning. Mens hallen og området ved skolegården begge repræsenterer en storskala-bebyggelse, så er fornemmelsen en helt anden i ’stængerne’ med klasselokalerne. Her taler vi om størrelsesforhold a la enfamilieshuse – med små haver imellem. Og så er der tænkt over lysforholdene. Der er et meget varieret dagslysindfald rundt omkring på skolen – særligt i hallen, gymnastiksalen og klasselokalerne – blandt andet fordi man har tænkt højtsiddende vinduer ind.”

Indretning har bidraget til skolens kultur

Ifølge Kristian er Rundhøjskolen et tidstypisk udtryk for modernismen, hvor arkitekturen først og fremmest skulle være funktionel: Alt, som ikke tjente bygningens formål, skulle fjernes.

Beton gjorde for alvor sit indtog i byggeriet i denne periode – i en mere industrialiseret og præfabrikeret udgave. Betonelementer var en hurtig måde at bygge på, og så var den robust og billig.

”Modernismen deler typisk folk i to lejre. Enten hader man den, eller så elsker man den. I hvert fald når det kommer til udseendet, for nogle af de tanker, som indgår i modernismen, og som også kommer til udtryk på Rundhøjskolen, tror jeg faktisk, mange godt kan lide. Jeg mener for eksempel, at skolens rationelle plandisponering og sammenhængende struktur er en af grundene til, at skolen har den åbne og positive kultur, som den har. I modernismens tankegang er mødet mellem mennesker vigtigt, og det ser man jo blandt andet på skolens centrale brede gang, hvor små og store elever myldrer mellem hinanden – sammen med både lærere, pædagoger og ledelse – og forældre for den sags skyld,” siger Kristian.

"Tre-sporet skole i stort betonhus" - japansk og svejtsisk arkitektur

Frem til 1970 lå Rundhøjskolen i Holme-Tranbjerg Kommune. Kommunen udskrev i 1954 en arkitektkonkurrence vedrørende Rundhøj-bebyggelsen på det, der dengang var enorme mark-arealer, og vedtog, at der også skulle opføres en skole. Skoleprojektet blev genstand for en særskilt konkurrence, som arkitekterne Knud Blach Petersen og Herbert Jensen vandt. 

Rundhøjskolen og Rundhøj-bebyggelsen blev opført på det, der dengang var markarealer. Midt i billedet ses Rundhøjgården.

Dagbladet Demokraten fortalte den 9. oktober 1966, dagen efter indvielsen, om skolens byggeri - under overskriften "Tre-sporet skole i stort betonhus er blevet rejst efter arkitekterne Blach Petersens og Herbert Jensens præmierede projekt".

Artiklen beskriver i detaljer, hvordan skolen er indrettet: "Skolegården er placeret på den vestlige og den lavest liggende del af arealet. Yderst mod vest er gymnastiksal, omklædningsrum og pedelbolig placeret i én længe. Gymnastiksal nr. 2 ventes senere opført i forlængelse heraf. Mod øst afskærmes skolegården af en to-etagers fagklassefløj, som hviler på søjler, og en tilbagetrukket parterreetage er hævet nogle meter over skolegårdens niveau, således at der fremkommer et stort overdækket læareal, hvorfra der er adgang til toiletter og til de fem indgange, som via en trappe fører op til forbindelsesgangen og videre til de fem klassefløje.

I fire af klassefløjene er der seks klasselokaler, i den femte er der kun fire. Klasserne vender alle mod syd og er forsynede med høje vinduer, hvorfra lofterne skråner ned mod den bageste del for at opnå god lysfordeling. Normalklassernes størrelse er 52 kvadratmeter, dog findes der fire som er noget større. Til hjælpeundervisning og samtaleværelse er der tre mindre klasselokaler.

Fra lokalerne i fagklassefløjen er der mekanisk udsugning af luften. Gulvene i undervisningsrummene er hovedsageligt beklædt med linoleum. Væggene er pudsede og beklædt med behandlet hessian, og lofterne består af brandimprægnerede ru brædder, som er behandlet med lys kompositionsmaling. 

Skolen er som følge af de særlige terræn- og arealforhold udført i jernbeton, som hovedsagelig er støbt på stedet, men der er også i udstrakt grad anvendt præfabrikerede betonelementer. Facaderne har aftryk efter anvendelse af grov, ru forskalling, og de store flader på fagklassefløjen og hallen har en lodretgående, stærkt profileret overflade med vekslende bredder og fremspring og leder tanken hen på japansk og svejtsisk arkitektur."

I forbindelse med indvielsen skrev Aarhus Stiftstidende den 7. oktober 1966: "Bygningsværket er i dag opgjort til at koste 12,6 millioner kroner. Da skolen blev projekteret i 1960, regnede man med, at den ville koste omkring 6 millioner. Siden hen er materialer blevet belagt med oms, arbejdslønningerne er blevet højere - og endelig blev man enig om at bygge en hal, der skulle være andet og mere end en sportshal. Hallen alene har kostet 3 millioner kroner af byggesummen."