Gå til hovedindhold

10. klasse

Folkeskolens 10. klasse er en god mulighed, hvis dit barn efter 9. klasse har brug for at forbedre sig i nogle fag og få afklaring på, hvilken ungdomsuddannelse han eller hun vil vælge.

  • Læs op

Indhold

    10. klasse henvender sig til elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 

     

    Fokus 

    I 10. klasse har vi et stort fokus på vejledning af eleven i forbindelse med videre uddannelse, herunder: 

    • En uges obligatorisk brobygning til ungdomsuddannelse 
    • En række fag målrettet ungdomsuddannelserne 
    • En uddannelsesplan, der anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om elevens fremtidige uddannelsesvalg 

     

    Fag 

    I 10. klasse er dansk, matematik og engelsk obligatoriske fag. Dertil kommer to tilbudsfag: fysik/kemi og tysk eller fransk. 

     

    Tilgang 

    De fleste af vores 10. klasse-elever kommer fra andre skoler i Aarhus. Derfor starter vi skoleåret med en test af elevernes læseforståelse for at få et billede af hver enkelt elevs niveau, så vi kan sikre den rette hjælp.  

    Hvis lærere og læsevejleder vurderer, at der er behov for at undersøge enkelte elever nærmere, har vi på hylden en ordblindetest. Testen har til formål at afdække eventuel ordblindhed. 

     

    Hvis barn er i læsevanskeligheder 

    Hvis dit barn klarer sig dårligere end forventet, vil vores læsevejleder typisk undersøge barnet nærmere med en læsetest samt elevens måde at skrive på. Måske handler det om manglende læsetræning – eller om ordblindhed. Formålet med at teste videre er at finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte dit barn.  

    Hvis vi konstaterer, at dit barn er ordblind, stiller vi en computer (it-rygsæk) til rådighed. Med et it-hjælpemiddel kan dit barn være med i undervisningen på lige fod med sine klassekammerater.  

    Læsevejlederen viser dit barn, hvordan det bruger forskellige læse- og skriveprogrammer. Dit barns lærere får også vejledning i, hvordan de integrerer it-rygsækken i alle fag og støtter barnets fortsatte udvikling. Som forælder bliver du inviteret til et møde med læsevejlederen, hvor dit barn viser, hvordan det bruger it-rygsækken.  

    Opstår der udfordringer undervejs med brugen af computeren, eller hvis læseudviklingen går i stå, kan kommunens læsekonsulent inddrages.

     

    Din rolle som forælder til et barn i 10. klasse

    I 10. klasse består din rolle som forælder blandt andet i at understrege over for dit barn, at skolegangen ikke kører af sig selv. Det kan være udfordrende i en tid, hvor dit barn måske er skoletræt eller mest optaget af de ting, der foregår uden for skolen med venner, kærester og fritidsinteresser. Det lyder banalt, men husk fortsat at tale med dit barn om skolen. Teenagere har også brug for den daglige samtale om stort og småt i forhold til skolen. En forælder, der viser interesse og lever sig ind i barnets situation, er en solid støtte i disse år. 

    Læs om vores Life-linje i 10. klasse

    Sidst opdateret: 27. november 2023
    Sidst opdateret: 27. november 2023