Stærke læseindsatser

På Rundhøjskolen vil vi styrke alle elevers læsefærdigheder. Derfor er vi gået fra én læsevejleder til to, og vi har systematiseret vores læseundervisning og indført læsebånd i 0.-9. klasse: Alle elever har kort fortalt hvert år tre perioder a fire uger med 20 minutters fokuseret daglig læsning. Og vi følger op på vores indsatser ved løbende at måle på og drøfte elevernes læseudvikling. Det hele er beskrevet i Rundhøjskolens læsehandleplan.

Gode råd til dit barns skriftsproglige udvikling

Vores læsebånd

Tre gange om året har alle vores elever i 0.-9. klasse et fire uger langt læsebånd. I læsebåndene arbejder alle klasser fokuseret med læsning i 20 minutter hver dag.

Læsning er meget mere end at lære at læse. Der er for eksempel fagenes tekster og særlige ordforråd med tilhørende begreber. Derfor giver alle fag på skolen tid til læsebånd, ligesom både dansk- og faglærere samarbejder om indholdet. Det er med andre ord en teamopgave at arbejde med læsning. 

Læs om læsebånd i vores blad

Artiklen er fra vinteren 2019/2020, og der er enkelte ændringer af læsebåndene siden hen.

Læs omtalen af læsebånd i vores blad, Rundologien - nr. 23 vinter 2019/2020

Podcast

Nationalt Videncenter for Læsning var i december 2018 på besøg på skolen for at interviewe en af vores læsevejledere og nogle af vores elever for at høre om vores arbejde med læsebånd. Det kom der en spændende podcast ud af.

Lyt til podcasten (17 minutter)

Vores opfølgning

En gang om året holder klassens lærere en læsekonference, hvor de sammen med en læsevejleder og ledelsen foretager samlede vurderinger af elevernes læseudvikling. Vurderingerne sker på baggrund af:

• lærernes løbende evaluering af undervisningen,
• elevernes afleveringer eller produkter,
• observationer af og samtaler med elever,
• faglige og diagnostiske test samt
• Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Folkeskolens Nationale Overgangstest i 'dansk, læsning' er obligatorisk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og er ét element i den løbende opfølgning på klassernes og elevernes læseudvikling: 

• Skolens vejleder analyserer resultaterne
  Når en klasse har gennemført den nationale overgangstest, bearbejder læsevejlederen resultaterne og forbereder en præsentation for dansklæreren. 
  
  
• Samtale mellem skolens læsevejleder og dansklæreren
  Dansklærer og læsevejleder gennemgår sammen resultaterne for hver enkelt elev. Og de ser på resultater fra tidligere test for at se udviklingen og taler om lærerens egne observationer fra dagligdagen. Desuden taler dansklærer og læsevejleder om de forskellige muligheder for at hjælpe hver enkelt elev yderligere på vej i læseudviklingen.
  
  
• Klasselæsekonference - med lærerteam, ledelse og læsevejleder
  Hvor samtalen med dansklæreren handlede om de enkelte elever, handler klasselæsekonferencen om hele klassens niveau. Og alle får en status på udviklingen og de indsatser, der er aftalt mellem læsevejleder og dansklærer. Målet er, at faglærere og dansklærere får et fælles udgangspunkt for at differentiere læseundervisningen.
  
  
• Elevsamtale/skolehjemsamtale
  Elevens læseudvikling er naturligvis et fast emne på skolehjemsamtalerne, og vores elever og deres forældre får naturligvis resultatet af de nationale overgangstest.

Forstærket indsats for ordblinde i overgangen til ungdomsuddannelse

Vores systematiske tilgang med læsebånd, test og læsekonferencer er kommet i kølvandet på et samarbejde, som vi i 2016 indledte med Kompetencecenter for Læsning. Først ville vi sammen skabe et særligt beredskab for elever i læse- og stavevanskeligheder i vores 10. klasser, men dét arbejde blev allerede året efter til et nyt projekt, hvor vi ville finde og og ruste ordblinde elever i 7.-10. klasse. Læs mere om Rundhøjprojektet.

I forlængelse af vores styrkede indsats for at finde og ruste ordblinde elever i 7.-10. klasse har vi sat gang i en indsats, som skal sikre ordblinde elever en bedre overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Målet med indsatsen er, at samtlige ordblinde unge, uafhængigt af deres sociale baggrund og specifikke valg af ungdomsuddannelse, oplever et fleksibelt, effektivt og helhedsorienteret forløb, som tager højde for deres funktionsnedsættelse.

Erfaringer peger nemlig på, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse typisk er særligt svær for ordblinde, både fordi der er tale om et stort skift, men også fordi overgangen bærer præg af ufleksible, administrative procedurer, der går på tværs af uddannelsessystemet.
Læs mere om vores indsats på nyeveje.aarhus.dk

Gode råd til dit barns skriftsproglige udvikling