Rundhøjskolens sundhedspolitik
Vi ønsker at fremme den generelle trivsel og sundhed for såvel elever som ansatte på skolen. Det gør vi gennem disse tiltag og opmærksomheder:
- Alle elever har mindst én times bevægelse hver dag
- Alle, som kommer på skolen, behandler hinanden med respekt og omtanke
- Skolen tilbyder sund og ernæringsrigtig kost til alle hver dag og prioriterer, at der er mulighed for at spise i indbydende omgivelser
- For ikke at friste unødigt, og da vi på skolen har et godt tilbud med sund kost, er det ikke tilladt for elever at forlade skolens område i mødetiden (undtaget er 10. klasserne)
- Skolen tilstræber at indrette de fysiske rammer, så de indbyder til bevægelse, trivsel og fleksibilitet
- Rygning er forbudt på skolen og i skoletiden, og vi arbejder aktivt for at undgå, at vores elever begynder at ryge
- Indtagelse af alkohol er forbudt på skolen og i skoletiden. Vi arbejder aktivt på som minimum at udskyde de unges alkoholdebut til Sundhedsstyrelsens anbefaling på 16 år
- Skolen og forældrene støtter op om rådene fra tandpleje og sundhedsplejerske