Gå til hovedindhold

Skolebestyrelsen

På Rundhøjskolen har vi altid nydt godt af en stærk forældreopbakning, også i vores skolebestyrelse.

Indhold

    Vores skolebestyrelse er med til at sikre, at skolens hverdag fungerer godt for både elever, forældre og medarbejdere. Den arbejder med de overordnede rammer for skolens arbejde og sørger for, at forældrenes perspektiv bliver tænkt ind i beslutninger, der påvirker elevernes skolegang. Sammen med skolens ledelse bidrager bestyrelsen til, at skolen udvikler sig på en måde, der understøtter trivsel og læring.

    Dét laver skolebestyrelsen

    I det daglige beskæftiger skolebestyrelsen sig med principper og retningslinjer for skolens hverdag – for eksempel om trivsel, digital adfærd og samarbejdet mellem skole og hjem. Bestyrelsen drøfter også skolens budget på et overordnet niveau og giver input til større udviklingstiltag. Derudover fungerer den som sparringspartner for skoleledelsen, når der skal træffes beslutninger, der påvirker skolens fremtidige retning.

    Skolebestyrelsen er ikke en del af skolens daglige drift. Den håndterer ikke konkrete sager om elever, ansatte eller undervisning – det ansvar ligger hos skolens ledelse og medarbejdere. Bestyrelsen godkender heller ikke skemaer, klassedannelser eller personalespørgsmål. Fokus er på de brede rammer, så skolen kan fungere professionelt og roligt i hverdagen.

    Skolebestyrelsens kompetenceområde

    Folkeskoleloven fastlægger, at alle folkeskoler skal have en skolebestyrelse og beskriver også bestyrelsens kompetenceområde, som blandt andet er:

    • At fastsætte principper for skolens virksomhed, fx samarbejdet mellem skole og hjem, elevernes trivsel, undervisningens organisering og skolens ordensregler.
    • At godkende skolens budget på et overordnet plan og følge op på, hvordan midlerne anvendes.
    • At godkende undervisningsmidler (læremidler) og skolens ordensregler.
    • At være rådgiver og sparringspartner for skolelederen i spørgsmål, der vedrører skolens overordnede udvikling.

    I Aarhus Kommunes styrelsesvedtægt for folkeskoler beskrives skolebestyrelsens arbejdsområder nærmere.

    Principper er overordnede retningslinjer, som skolebestyrelsen fastsætter for, hvordan skolen skal arbejde på centrale områder. De beskriver rammerne, ikke de daglige detaljer.

    Principperne hjælper skolens ledelse og medarbejdere med at træffe beslutninger, så skolens praksis følger den retning, bestyrelsen har lagt. Et princip fortæller altså hvad skolen vil – ikke hvordan opgaven udføres i praksis.

    Rundhøjskolen har blandt andet principper for ordensregler, bevægelse, elevers deltagelse i politiske og religiøse arrangementer, klassens trivsel, samarbejdet med mellem skole og hjem, klasseforældreråd, dannelse af klasser+klassedeling+klassesammenlægning, fagfordeling, timefordeling, skemalægning og vikardækning.

    Forældrerepræsentanter

    Allan Therkelsen

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026

    Barn på 8. årgang

    Lea Nexø

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026 

    Barn på 8. årgang

    Abir Mohamad Ismail

    Abir Mohamad Ismail

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2024

    Barn på 9. årgang

    Lene Duus

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026

    Børn på 3. og 7. årgang

    Louise Pedersen

    Louise Pedersen

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026 (valgt første gang 1. aug. 2022)

    Børn på 2. og 4. årgang

    Lotte Lind Larsen

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026

    Børn på 2. og 4. årgang

    Samir Mulasalihovic

    Valgt for firårig periode fra 1. aug. 2026

    Barn på 0. årgang

    Elevrepræsentanter

    Erika Kaasby

    Formand for skolens elevråd for 6.-10. klasse

    Clara Stald

    Næstformand for skolens elevråd for 6.-10. klasse

    Medarbejderrepræsentanter

    Casper Bugge Jensen

    Casper Bugge Jensen

    Faouzi Tscherning

    Faouzi Tscherning

    Ledelsesrepræsentanter

    Mads Neergaard Jacobsen
    Skoleleder

    Mads Neergaard Jacobsen

    Rundhøjskolen

    Telefon: 41 87 40 86

    E-mail: mnj@aarhus.dk

    Viceskoleleder og pædagogisk leder for 0.-4. klasse og SFO

    Louise Barner Jensen

    Rundhøjskolen benytter sig som regel af muligheden for at tilkendegive sin holdning, når Børn og Unge og/eller Aarhus Kommune laver høringsfaser. 

    Nedenfor ser du vores høringssvar fra de senere år. Du kan se alle kommunens høringer og de dertilhørende høringssvar på Deltagelsesportalen

    Sidst opdateret: 3. august 2026